Mineralerne har forskellige opgaver i morens og barnets krop

Calcium er et byggemateriale i skelettet. Under graviditeten overføres calcium gennem moderkagen til fosteret, hvor det blandt andet indgår i knogler og tænder. Mineralet medvirker også til blodets størkning, musklernes sammentrækning og signaler mellem celler. Kroppen regulerer calcium i blodet tæt, blandt andet ved hjælp af hormoner og D-vitamin.

Kalium er en elektrolyt, altså et mineral, der bærer elektrisk ladning, når det er opløst i kroppens væsker. Det findes især inde i cellerne. Fordelingen af kalium og natrium på hver side af cellemembranen gør det muligt for nerver at sende signaler og muskler, herunder hjertet, at arbejde normalt.

Referenceværdier og tilskud skal læses forskelligt

Mineralindtag opgives ofte i milligram, forkortet mg; 1.000 mg svarer til 1 gram. Et samlet dagligt indtag omfatter mineralet fra mad, drikke og eventuelle tilskud. En mængde på en tilskudspakning beskriver derimod produktets bidrag. Før to mængder sammenlignes, skal det derfor kontrolleres, om begge gælder et helt døgns indtag eller alene en tilskudsdosis.

Referenceværdier kan også være fastsat på forskellige måder. Et referenceindtag for en befolkning sigter mod at dække behovet hos næsten alle raske personer i en bestemt gruppe. Et tilstrækkeligt indtag anvendes, når dokumentationen ikke giver grundlag for samme beregning. Ved brug af en konkret anbefaling skal både typen af referenceværdi, aldersgruppen og dens anvendelse under graviditet fremgå.

Selv når calcium og kalium opgives i samme enhed, viser forholdet mellem mængderne ikke, hvilket mineral der er vigtigst. Milligram angiver masse, ikke betydning for kroppen. En referenceværdi kan heller ikke i sig selv afgøre, om en bestemt gravid mangler et mineral, eller hvor meget hun optager fra et måltid.

Kosten leverer calcium og kalium fra forskellige fødevaregrupper

Mælk, yoghurt og ost er væsentlige calciumkilder i en dansk kost. Fisk, hvor de spiselige ben følger med, kan også bidrage. Plantedrikke kan levere calcium, hvis producenten har tilsat det, men betegnelsen havre-, soja- eller mandeldrik siger ikke i sig selv noget om calciumindholdet. Se også boligtricks.dk.

Ved valg af plantedrik er calciumindholdet pr. 100 ml på næringsdeklarationen det relevante sammenligningspunkt. Mængden i et glas afhænger derefter af glassets størrelse. Emballagens anvisning om omrystning er også relevant, fordi tilsat calcium kan bundfælde. En plantedrik uden tilsat calcium erstatter ikke automatisk mælk som calciumkilde. Samme calciumindhold gør heller ikke to drikke ernæringsmæssigt identiske; eksempelvis skal deres proteinindhold sammenlignes særskilt.

Kalium findes bredt i kosten, blandt andet i kartofler, grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder, mejeriprodukter, fisk og kød. Bananer er derfor kun én blandt flere kilder. Ved længere kogning i vand kan noget kalium ende i kogevandet; når vandet hældes fra, følger en del af mineralet med.

Tilskud afhænger af kosten og den gravides helbred

Et calciumtilskud kan være relevant, hvis kosten ikke dækker behovet. Ved vurderingen skal den gravide og sundhedspersonen gennemgå de calciumholdige fødevarer, der faktisk spises, samt indholdet i eventuelle tilskud, som allerede bruges. Hvis mælk eller andre faste calciumkilder udelades, skal deres bidrag erstattes gennem andre fødevarer eller et tilskud med en passende dosis.

Kaliumtilskud bør ikke vælges alene ud fra, at kosten indeholder få af de nævnte kaliumkilder. Nyrerne regulerer normalt kroppens kaliumbalance. Nyresygdom og visse lægemidler kan ændre denne regulering, og kaliumtilskud eller salterstatninger med kalium kan da give for højt kalium i blodet. Sådanne produkter bør vurderes sammen med lægen.

Ved vedvarende opkast kan den gravide miste væske og elektrolytter, men symptomer alene kan ikke afgøre, hvilket mineral der eventuelt mangler. Hvis væske ikke kan holdes nede, eller urinmængden falder tydeligt, bør den gravide kontakte læge eller fødested. Selvvalgte mineraltilskud erstatter ikke vurdering af væsketab og blodprøver.

En talmæssig sammenligning af konkrete måltider kræver både mineralindhold pr. vægt- eller volumenenhed og den spiste mængde. Uden disse oplysninger kan der ikke udpeges et måltid, der giver mest calcium eller kalium, eller beregnes et samlet dagsindtag. Fødevaregrupperne alene er derfor ikke tilstrækkelige til at afgøre, om kosten dækker den gravides behov.